Sølvsnoren brister dog engang<br /> <br /> 1. Sølvsnoren brister dog engang, <br /> da blir der tyst i denne dal, <br /> o, men en morgen fuld af sang <br /> jeg vågner op i Kongens sal. <br /> Da skal jeg, frelst fra synd og ve, <br /> ansigt til ansigt Jesus se.<br /> <br /> 2. Engang forsvinder dette telt, <br /> om snart det sker, det ved jeg ej, <br /> men ét jeg ved: mit hjertes helt <br /> i Himlen har en plads til mig,<br /> og jeg skal, frelst fra synd og ve, <br /> ansigt til ansigt Jesus se.<br /> <br /> 3. Engang, når dagen går på hæld, <br /> og sol går gyldenrød til ro, <br /> min kære mester siger: Vel, <br /> gå ind og hvil, du var mig tro! <br /> Og jeg skal, frelst fra synd og ve, <br /> ansigt til ansigt Jesus se.<br /> <br /> 4. Engang, og ej jeg hviler før, <br /> men våger tro ved lampens skin, <br /> at når han åbner lysets dør, <br /> min sjæl må flyve til ham ind, <br /> og jeg skal, frelst fra synd og ve, <br /> ansigt til ansigt Jesus se.