Sølvsnoren brister dog engang

1. Sølvsnoren brister dog engang,
da blir der tyst i denne dal,
o, men en morgen fuld af sang
jeg vågner op i Kongens sal.
Da skal jeg, frelst fra synd og ve,
ansigt til ansigt Jesus se.

2. Engang forsvinder dette telt,
om snart det sker, det ved jeg ej,
men ét jeg ved: mit hjertes helt
i Himlen har en plads til mig,
og jeg skal, frelst fra synd og ve,
ansigt til ansigt Jesus se.

3. Engang, når dagen går på hæld,
og sol går gyldenrød til ro,
min kære mester siger: Vel,
gå ind og hvil, du var mig tro!
Og jeg skal, frelst fra synd og ve,
ansigt til ansigt Jesus se.

4. Engang, og ej jeg hviler før,
men våger tro ved lampens skin,
at når han åbner lysets dør,
min sjæl må flyve til ham ind,
og jeg skal, frelst fra synd og ve,
ansigt til ansigt Jesus se.