Når min livsdag er runden<br /> <br /> 1. Når min livsdag er runden, <br /> og jeg lægge skal fra land, <br /> mens den skære, lyse morgen bryder frem, <br /> skal jeg se ham, min frelser, <br /> ovre på den anden strand, <br /> og han smiler mod mig: <br /> Vær velkommen hjem!<br /> <br /> Kor:<br /> Jeg skal se ham og ham kende, <br /> som hans brud glad jeg ved hans side står. <br /> Jeg skal se ham og ham kende <br /> på de mærker, han har af sine sår.<br /> <br /> 2. Hvilken fryd for min sjæl, <br /> når jeg skal se ham, som han er, <br /> når jeg står i glansen fra hans milde blik. <br /> Da med sang jeg ham priser <br /> for hans godhed mod mig her <br /> og for hjemmet, jeg af nåde hos ham fik.<br /> <br /> <br /> 3. Gennem porten i staden <br /> i en ren og snehvid dragt <br /> skal jeg gå med ham, <br /> hans navn til lov og pris.<br /> Der al gråd er ladt ude. <br /> Om hans nåde og hans magt <br /> skal jeg synge evigt i hans Paradis.