Når min livsdag er runden

1. Når min livsdag er runden,
og jeg lægge skal fra land,
mens den skære, lyse morgen bryder frem,
skal jeg se ham, min frelser,
ovre på den anden strand,
og han smiler mod mig:
Vær velkommen hjem!

Kor:
Jeg skal se ham og ham kende,
som hans brud glad jeg ved hans side står.
Jeg skal se ham og ham kende
på de mærker, han har af sine sår.

2. Hvilken fryd for min sjæl,
når jeg skal se ham, som han er,
når jeg står i glansen fra hans milde blik.
Da med sang jeg ham priser
for hans godhed mod mig her
og for hjemmet, jeg af nåde hos ham fik.


3. Gennem porten i staden
i en ren og snehvid dragt
skal jeg gå med ham,
hans navn til lov og pris.
Der al gråd er ladt ude.
Om hans nåde og hans magt
skal jeg synge evigt i hans Paradis.