Vi pløjed og vi så'de<br /> <br /> 1. Vi pløjed og vi så'de <br /> vor sæd i sorten jord, <br /> så bad vi ham os hjælpe, <br /> som højt i Himlen bor, <br /> og han lod snefald hegne <br /> mod frosten barsk og hård, <br /> han lod det tø og regne <br /> og varme mildt i vår. <br /> Alle gode gaver <br /> de kommer ovenned, <br /> så tak da Gud, ja, pris dog Gud<br /> for al hans kærlighed!<br /> <br /> 2. Han er jo den, hvis vilje <br /> opholder alle ting, <br /> han klæder markens lilje <br /> og runder himlens ring, <br /> ham lyder vind og vove, <br /> ham rører ravnes nød,<br /> hvi skulle ej hans småbørn <br /> da og få dagligt brød? <br /> Alle gode gaver <br /> de kommer ovenned, <br /> så tak da Gud, ja, pris dog Gud <br /> for al hans kærlighed!<br /> <br /> 3. Ja, tak, du kære Fader, <br /> så mild, så rig, så rund, <br /> for korn i hæs og lader, <br /> for godt i allen stund! <br /> Vi kan jo intet give, <br /> som nogen ting er værd,<br /> men tag vort stakkels hjerte,<br /> så ringe som det er! <br /> Alle gode gaver <br /> de kommer ovenned, <br /> så tak da Gud, ja, pris dog Gud <br /> for al hans kærlighed!