Nu falmer skoven trindt om land<br /> <br /> 1. Nu falmer skoven trindt om land, <br /> og fuglestemmen daler; <br /> alt flygted storken over strand, <br /> ham følger viltre svaler.<br /> <br /> 2. Hvor marken bølged nys som guld <br /> med aks og vipper bolde, <br /> der ser man nu kun sorten muld <br /> og stubbene de golde.<br /> <br /> 3. Men i vor lade, på vor lo, <br /> der har vi nu Guds gaver, <br /> der virksomhed og velstand gro <br /> i tøndemål af traver.<br /> <br /> 4. Og han, som vokse lod på jord <br /> de gyldne aks og vipper, <br /> han bliver hos os med sit ord, <br /> det ord, som aldrig glipper.<br /> <br /> 5. Ham takker alle vi med sang <br /> for alt, hvad han har givet, <br /> for hvad han vokse lod i vang, <br /> for ordet og for livet.<br /> <br /> 6. Da over os det hele år <br /> sin fred han lyser gerne, <br /> og efter vinter kommer vår <br /> med sommer, korn og kerne.<br /> <br /> 7. Og når engang på Herrens bud <br /> vort timeglas udrinder,<br /> en evig sommer hos vor Gud <br /> i Paradis vi finder.<br /> <br /> 8. Da høste vi, som fugle nu,<br /> der ikke så og pløje,<br /> da kommer aldrig mer i hu <br /> vi jordens strid og møje.<br /> <br /> 9. For høsten her og høsten hist<br /> vor Gud ske lov og ære,<br /> som ved vor Herre Jesus Krist <br /> vor Fader ville være!<br /> <br /> 10. Hans Ånd, som alting kan og ved,<br /> i disse korte dage<br /> med tro og håb og kærlighed <br /> til himlen os ledsage