Se nu stiger solen af havets skød<br /> <br /> 1. Se, nu stiger solen af havets skød,<br /> luft og bølge blusser i brand, i glød;<br /> hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,<br /> medens lyset lander på verdens kyst.<br /> <br /> 2. Jeg vil ånde luften i fulde drag,<br /> synge Gud en sang for den lyse dag,<br /> takke ham, at morgnen mig end er sød,<br /> at mig dagen fryder, trods synd og død.<br /> <br /> 3. Takke ham, som gav mig, når sol står op,<br /> selv at føle morgen i sjæl og krop,<br /> at al mørkhed svinder og sjæleve,<br /> blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!<br /> <br /> 4. O, at jeg tør favne dig, skære dag,<br /> kalde dig med navne, min sjæls behag,<br /> alle gode navne, som bedst jeg ved:<br /> Moder, søster, elskte: Min kærlighed!<br /> <br /> 5. Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,<br /> did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,<br /> ret som om det ånded af lyset ud <br /> o, du milde Fader, min skaber, Gud!<br /> <br /> 6. Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,<br /> lad mig ikkun stævne imod min grav;<br /> livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,<br /> ud hans hånd mig river af dødens garn.<br /> <br /> 7. Se, da stiger solen af hav på ny,<br /> alle dødens skygger for evig fly,<br /> o, for sejersjubel, for salig lyst:<br /> Lyset stander stille på livets kyst.<br />