Den signede dag med fryd vi ser<br /> <br /> 1. Den signede dag med fryd vi ser <br /> af havet til os opkomme; <br /> den lyse på himlen mer og mer, <br /> os alle til lyst og fromme! . <br /> Det kendes på os som lysets børn, <br /> at natten hun er nu omme!<br /> <br /> 2. Den signede stund, den midnatstid, <br /> vor Herre han lod sig føde, <br /> da klared det op i østerlid <br /> til dejligste morgenrøde, <br /> da lyset oprandt, som jordens bold <br /> skal lysne udi og gløde.<br /> <br /> 3. Om levende blev hvert træ i skov, <br /> og var så hvert blad en tunge, <br /> de kunne dog ej Guds nådes lov <br /> med værdelig røst udsjunge; <br /> thi evigt nu skinner livets lys <br /> for gamle og så for unge.<br /> <br /> 4 Thi takke vi Gud, vor Fader god, <br /> som lærken i morgenrøde, <br /> for dagen, han os oprinde lod, <br /> for livet, han gav af døde; <br /> den signede dag i Jesu navn <br /> os alle vort liv forsøde!<br /> <br /> 5. Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, <br /> med stråler i krans om tinde!<br /> Hver time til Herrens velbehag <br /> som bække i eng henrinde, <br /> til frydelig sig til sidst de sno <br /> op under de grønne linde!<br /> <br /> 6. Som guld er den årle morgenstund, <br /> når dagen opstår af døde, <br /> dog kysser os og med guld i mund <br /> den liflige aftenrøde, <br /> så tindre end må det matte blik, <br /> de blegnede kinder gløde.<br /> <br /> 7. Så rejse vi til vort fædreland, <br /> der ligger ej dag i dvale, <br /> der stander en borg så prud og grand <br /> med gammen i gyldne sale, <br /> så frydelig der til evig tid <br /> med venner i lys vi tale.