Den dag, du gav os, er til ende<br /> <br /> 1. Den dag, du gav os, er til ende, <br /> og mørket falder på dit bud. <br /> Du lod os dagens kræfter kende, <br /> giv os nu nattens fred, o Gud.<br /> <br /> 2. Tak, at din kirke aldrig sover, <br /> mens jorden drejer uden stands. <br /> Dit folk i vekselsang dig lover <br /> for nattens ro og dagens glans.<br /> <br /> 3. Se, over land og hav og høje, <br /> en dag går frem i ubrudt ring, <br /> og folkene for dig sig bøje <br /> med tak for stadig nye ting.<br /> <br /> 4. Den sol, som vinker os til hvile, <br /> forskønner andres arbejdsdag. <br /> Den sådan stund for stund skal smile <br /> til nye landes folkeslag.<br /> <br /> 5. Vær lovet, Gud, dit herrevælde <br /> skal dække hver en plet på jord, <br /> og vidt og frit, der skal det gælde <br /> at du og bare du er stor!