Den dag, du gav os, er til ende

1. Den dag, du gav os, er til ende,
og mørket falder på dit bud.
Du lod os dagens kræfter kende,
giv os nu nattens fred, o Gud.

2. Tak, at din kirke aldrig sover,
mens jorden drejer uden stands.
Dit folk i vekselsang dig lover
for nattens ro og dagens glans.

3. Se, over land og hav og høje,
en dag går frem i ubrudt ring,
og folkene for dig sig bøje
med tak for stadig nye ting.

4. Den sol, som vinker os til hvile,
forskønner andres arbejdsdag.
Den sådan stund for stund skal smile
til nye landes folkeslag.

5. Vær lovet, Gud, dit herrevælde
skal dække hver en plet på jord,
og vidt og frit, der skal det gælde
at du og bare du er stor!