| Sangnr. | 501 |
| Titel | I al sin glans nu stråler solen |
| Musikreference | INGEN |
| Kategori | HTPI |
| Forfatter | F.Grundtvig |
| Komponist | H.Rung |
I al sin glans nu stråler solen

1. I al sin glans nu stråler solen,

livslyset over nådestolen,

nu kom vor pinseliljetid,

nu har vi sommer skær og blid,

nu spår os mer en englerøst

i Jesu navn en gylden høst.

2. I sommernattens korte svale

slår højt fredskovens nattergale,

så alt, hvad Herren kalder sit,

må slumre sødt og vågne blidt,

må drømme sødt om Paradis

og vågne til vor Herres pris.

3. Det ånder himmelsk over støvet,

det vifter hjemlig gennem løvet,

det lufter liflig under sky

fra Paradis, opladt på ny,

og yndig risler ved vor fod

i engen bæk af livets flod.

4. Det volder alt den Ånd, som daler,

det virker alt den Ånd, som taler

ej af sig selv, men os til trøst

af kærlighed med sandheds røst

i Ordets navn, som her blev kød

og fòr til Himmels hvid og rød.

5. Opvågner, alle dybe toner,

til pris for menneskets forsoner!

Forsamles, alle tungemål,

i takkesangens offerskål !

Istemmer over Herrens bord

nu menighedens fulde kor !

6. I Jesu navn da tungen gløder

hos hedninger såvel som jøder;

i Jesusnavnets offerskål

hensmelter alle modersmål;

i Jesu navn udbryder da

det evige halleluja.

7. Vor Gud og Fader uden lige!

Da blomstrer rosen i dit rige,

som sole vi går op og ned

i din enbårnes herlighed;

thi du for hjertet, vi gav dig,

gav os med ham dit Himmerig. | |
| Printet d. 31. Jul 2026 | |