På Golgata jeg standser

1. På Golgata jeg standser ved korsets hårde træ;
thi intet sted jeg finder et så velsignet læ,
og intet sted jeg elsker så højt som Golgata;
jeg kan i troen juble et glad halleluja.

Kor:
Jeg klynger mig til korset i fristelsernes tid,
jeg klynger mig til korset i hver en nød og strid!
Jeg holder fast ved korset, min hjælp i hver en nød,
jeg holder fast ved korset og sejrer i min død.

2. På korset hænger Jesus med tornekronen på,
hans lidelser og smerter må dybt til sjælen gå.
Hans kærlighed ham holder så fast til korsets træ,
og derfor jeg det elsker og finder der et læ.

3. Den første gang jeg så dette underlige syn,
da ramtes jeg i sjælen som af et vældigt lyn,
og gang på gang jeg råbte, mens tårerne flød:
Min Frelser, o, min Frelser, for min skyld er du død!

4. Men snart jeg så, han leved; thi i sin kærlighed
han kom i al sin nåde og talte til mig fred,
han tog imod min synd og mit hjertes kærlighed;
derfor er Golgata nu min sjæls det bedste sted.

5. Og mange gange siden jeg gik til Korset hen
og hented kraft og styrke hos sjælens bedste ven;
for hver en gang jeg er der og på min frelser ser,
for hver en gang han bliver mit hjerte mere kær.