O, salige stund uden lige<br /> <br /> 1. O, salige stund uden lige; <br /> han lever, han lever endnu! <br /> Han vandrer i sejerens rige, <br /> min sjæl, hvorfor frygtede du? <br /> Han er ikke mere i graven, <br /> hvor blegnet i døden han lå, <br /> jeg levende så ham i haven, <br /> og aldrig så skøn jeg ham så.<br /> <br /> 2. Han lever, så jeg skal nu bringe <br /> hans venner det salige ord. <br /> O, jeg, som var ringest blandt ringe, <br /> den mindste, han kender på jord, <br /> tænk, jeg skal hans hilsen frembære, <br /> ja, kunne jeg synge det ud! <br /> O, kunne ej engle begære <br /> at gå med så saligt et bud?<br /> <br /> 3. O, salige stund uden lige; <br /> han lever, han lever endnu! <br /> Han vandrer i sejerens rige, <br /> min sjæl, hvorfor frygtede du? <br /> Jeg søgte min trøst hos den døde <br /> og ledte blandt gravene kun, <br /> han levende kom mig i møde, <br /> o, herlige, salige stund!