O, salige stund uden lige

1. O, salige stund uden lige;
han lever, han lever endnu!
Han vandrer i sejerens rige,
min sjæl, hvorfor frygtede du?
Han er ikke mere i graven,
hvor blegnet i døden han lå,
jeg levende så ham i haven,
og aldrig så skøn jeg ham så.

2. Han lever, så jeg skal nu bringe
hans venner det salige ord.
O, jeg, som var ringest blandt ringe,
den mindste, han kender på jord,
tænk, jeg skal hans hilsen frembære,
ja, kunne jeg synge det ud!
O, kunne ej engle begære
at gå med så saligt et bud?

3. O, salige stund uden lige;
han lever, han lever endnu!
Han vandrer i sejerens rige,
min sjæl, hvorfor frygtede du?
Jeg søgte min trøst hos den døde
og ledte blandt gravene kun,
han levende kom mig i møde,
o, herlige, salige stund!