Mørk var den stund, Getsemane

1. Mørk var den stund, Getsemane,
da brudt blev nattens fred
af vor genløsers kamp og ve,
da med sin Gud han stred.

Kor:
O, hør, han beder i sin bitre ve,
se, han græder smertens tårer
ensom i Getsemane.

2. Men stærk i prøvens stund han stod,
da al vor synd han bar,
ej ord, men angstens sved og blod
om striden vidne var.

3. Han svag og kraftløs segner ned,
Guds Søn, på knæ ham se.
Hans bøn kun var, da hårdt han led:
O, lad din vilje ske!

4. Jeg glemmer ej hans ve, hans blod,
og ej den kamp, han stred,
da åbnet blev den frelsesflod,
som flyder til os ned.