Hvilken fryd, han lever, vor Immanuel

1. Hvilken fryd, han lever, vor Immanuel!
Hvilken fryd, han lever, han, som alt gør vel!
Sten og segl for graven
sprængte livets fyrste.
Døden den er slagen
og tilfangetagen.
Over sørgedragten
stråler himmelpragten.

Kor:
Hvilken fryd han lever,
vor Immanuel!
Hvilken fryd, han lever,
han, som alt gør vel!
Sten og segl for graven
sprængte livets fyrste.

2. Jubel stor, han sejred, jordens bedste ven!
Jubel stor, han sejred, han stod op igen.
Trods al Helveds magter
fri er livets fyrste.
Skønt Maria sørger
og så modløst spørger,
mens hun går i haven:
Hvem skal åbne graven?

3. Glad fremad med Jesus hele vejen hjem!
Glad fremad med Jesus til Jerusalem!
Gennem storm og bølger
leder livets fyrste!
Vore fjender alle flygte skal og falde.
Syndens magt han binder,
evigt sejr vi vinder!

4. Når vi så har kæmpet her en lille tid,
skal vi evigt hvile efter sluttet strid.
Graven overvåger
trofast livets fyrste.
Selv vil han os vække,
sejerskronen række,
under jubeltoner
vi vor konge kroner.