Hvilken fryd, han lever, vor Immanuel<br /> <br /> 1. Hvilken fryd, han lever, vor Immanuel! <br /> Hvilken fryd, han lever, han, som alt gør vel! <br /> Sten og segl for graven <br /> sprængte livets fyrste. <br /> Døden den er slagen <br /> og tilfangetagen. <br /> Over sørgedragten <br /> stråler himmelpragten.<br /> <br /> Kor:<br /> Hvilken fryd han lever, <br /> vor Immanuel! <br /> Hvilken fryd, han lever, <br /> han, som alt gør vel!<br /> Sten og segl for graven<br /> sprængte livets fyrste.<br /> <br /> 2. Jubel stor, han sejred, jordens bedste ven! <br /> Jubel stor, han sejred, han stod op igen. <br /> Trods al Helveds magter <br /> fri er livets fyrste. <br /> Skønt Maria sørger <br /> og så modløst spørger, <br /> mens hun går i haven: <br /> Hvem skal åbne graven?<br /> <br /> 3. Glad fremad med Jesus hele vejen hjem! <br /> Glad fremad med Jesus til Jerusalem! <br /> Gennem storm og bølger <br /> leder livets fyrste!<br /> Vore fjender alle flygte skal og falde.<br /> Syndens magt han binder, <br /> evigt sejr vi vinder!<br /> <br /> 4. Når vi så har kæmpet her en lille tid, <br /> skal vi evigt hvile efter sluttet strid. <br /> Graven overvåger <br /> trofast livets fyrste. <br /> Selv vil han os vække, <br /> sejerskronen række, <br /> under jubeltoner <br /> vi vor konge kroner.