Han er opstanden, han er ikke her

1. Han er opstanden, han er ikke her!
Så lød det jo til kvinderne i haven,
dengang de kom med gråd i morgenskær;
hvi søger I den levende i graven?

2. Han er opstanden, han er ikke her!
Halleluja, det ord gjaldt kun om graven.
Da ud de drog blandt forårsgrønne træer,
de så ham alt lyslevende i haven.

3. Han er opstanden, ja, og han er her!
Det vidnesbyrd er påskefestens glæde.
I dybest nat som under solens skær
lyslevende han er blandt os til stede.

4. Han er opstanden, ja, og han er her!
Hans grav er tom, hans nærhed jorden fylder.
Du er opstanden, Herre, du er nær,
hvor blot et hjerte dig som konge hylder!