Han er opstanden, han er ikke her<br /> <br /> 1. Han er opstanden, han er ikke her! <br /> Så lød det jo til kvinderne i haven,<br /> dengang de kom med gråd i morgenskær; <br /> hvi søger I den levende i graven?<br /> <br /> 2. Han er opstanden, han er ikke her! <br /> Halleluja, det ord gjaldt kun om graven. <br /> Da ud de drog blandt forårsgrønne træer, <br /> de så ham alt lyslevende i haven.<br /> <br /> 3. Han er opstanden, ja, og han er her! <br /> Det vidnesbyrd er påskefestens glæde. <br /> I dybest nat som under solens skær <br /> lyslevende han er blandt os til stede.<br /> <br /> 4. Han er opstanden, ja, og han er her! <br /> Hans grav er tom, hans nærhed jorden fylder. <br /> Du er opstanden, Herre, du er nær, <br /> hvor blot et hjerte dig som konge hylder!