I denne søde juletid<br /> <br /> 1. I denne søde juletid <br /> tør man sig ret fornøje <br /> og bruge al sin kunst og flid <br /> Guds nåde at ophøje; <br /> ved ham, som blev i krybben lagt, <br /> vi vil af ganske sjælemagt <br /> i ånden os forlyste; <br /> din lov skal høres, Frelsermand, <br /> så vidt og bredt i verdens land, <br /> at jorden den skal ryste!<br /> <br /> 2. En liden søn af Davids rod, <br /> som er og Gud tillige, <br /> for verdens synders skyld <br /> forlod sit lyse Himmerige; <br /> det var ham svart at tænke på, <br /> at verden skulle under gå, <br /> det skar ham i hans hjerte; <br /> i sådan hjertens kærlighed <br /> han kom til os på jorden ned, <br /> at lindre al vor smerte.<br /> <br /> 3. Vor tak vi vil frembære da, <br /> endskønt den er kun ringe, <br /> hosianna og halleluja <br /> skal alle vegne klinge; <br /> Guds ark er kommen i vor lejr, <br /> thi synger vi om fryd og sejr, <br /> mens hjertet sig kan røre; <br /> vi synger om den søde fred, <br /> at Helvede skal skælve ved <br /> vor julesang at høre.<br /> <br /> 4. Gud er nu ikke længer vred, <br /> det kan vi deraf vide, <br /> at han har sendt sin Søn herned <br /> for verdens synd at lide. <br /> Det vorde vidt og bredt bekendt, <br /> at Gud sin Søn for os har sendt <br /> til jammer, ve og våde; <br /> hvo ville da ej være fro <br /> og trøstigt lade alt bero <br /> på Guds, vor Faders, nåde?<br /> <br /> 5. Som natten aldrig er så sort, <br /> den jo for solen svinder, <br /> så farer al min kummer bort, <br /> når jeg mig ret besinder,<br /> at Gud så hjertens inderlig <br /> fra evighed har elsket mig <br /> og er min broder vorden; <br /> jeg aldrig glemmer disse ord, <br /> som klang i engles julekor: <br /> Nu er der fred på jorden!<br /> <br /> 6. Og blandes end min frydesang <br /> med gråd og dybe sukke, <br /> så skal dog korsets hårde tvang <br /> mig aldrig munden lukke; <br /> når hjertet sidder mest beklemt, <br /> da bliver glædens harpe stemt, <br /> at den kan bedre klinge; <br /> og knuste hjerter føler bedst, <br /> hvad denne store frydefest <br /> for glæde har at bringe.<br /> <br /> 7. Halleluja! vor strid er endt, <br /> hvo ville mere klage? <br /> hvo ville mere gå bespændt <br /> i disse højtidsdage? <br /> Syng højt i sky, Guds kirkeflok: <br /> Halleluja! nu har jeg nok, <br /> den fryd er uden lige! <br /> Halleluja, halleluja! <br /> Guds Søn er min, jeg går herfra <br /> med ham til Himmerige!