Du lille fagre Betlehem<br /> <br /> 1. Du lille, fagre Betlehem <br /> så tryg i dalens skjul, <br /> i søvnens blund ved midnatsstund <br /> du så den første jul. <br /> Midt i dit dybe mørke <br /> en stjerne tændtes brat,<br /> hver frygtens råb, hvert lønligt håb <br /> blev mødt i denne nat.<br /> <br /> 2. Mens jorden lå i søvnens blund, <br /> Guds engle selv holdt vagt. <br /> Marias søn blev født i løn, <br /> som det var forudsagt. <br /> Og alle morgenstjerner <br /> brød ud i lovsangskor. <br /> De loved' Gud for kongebud <br /> og fred blandt folk på jord.<br /> <br /> 3. Hvor tyst og stille kom til jord <br /> dog Himlens kongesøn! <br /> Så stille Gud end sender bud <br /> som svar på troens bøn. <br /> Man hører ej hans komme, <br /> dog drager han os nær. <br /> Til ydmygt sind han kommer ind, <br /> vor frelser mild og kær.<br /> <br /> 4. 0, kongebarn fra Betlehem, <br /> stig ned til os igen! <br /> Vor synd tilgiv, hos os forbliv, <br /> vor store sjæleven! <br /> Vi hører julens engle<br /> forkynde, alt er vel. <br /> Tag os ved hånd, giv os din ånd, <br /> du Guds Immanuel.