Dejlig er den himmel blå<br /> <br /> 1. Dejlig er den himmel blå, <br /> lyst det er at se derpå, <br /> hvor de gyldne stjerner blinke, <br /> hvor de smile, hvor de vinke <br /> os fra jorden op til sig.<br /> <br /> 2. Det var midt i julenat, <br /> hver en stjerne glimted mat, <br /> men med ét der blev at skue <br /> én så klar på himlens bue <br /> som en lille stjernesol.<br /> <br /> 3. Når den stjerne lys og blid <br /> sig lod se ved midnatstid, <br /> var det sagn fra gamle dage, <br /> at en konge uden mage <br /> skulle fødes på vor jord.<br /> <br /> 4. Vise mænd fra Østerland <br /> drog i verden ud på stand <br /> for den konge at oplede, <br /> for den konge at tilbede,<br /> som var født i samme stund.<br /> <br /> 5. De ham fandt i Davids hjem, <br /> de ham fandt i Betlehem,<br /> uden spir og kongekrone,<br /> der kun sad en fattig kone,<br /> vugged barnet i sit skød.<br /> <br /> 6. Stjernen ledte vise mænd<br /> til vor Herre Kristus hen;<br /> vi har og en ledestjerne<br /> og når vi den følger gerne,<br /> kommer vi til Jesus Krist.<br /> <br /> 7. Denne stjerne lys og mild,<br /> som kan aldrig lede vild,<br /> er hans guddomsord det klare,<br /> som han os lod åbenbare<br /> til at lyse på vor jord.