Tænk, hvilken nåde af Herren Gud<br /> <br /> 1. Tænk, hvilken nåde af Herren Gud, <br /> at vi må være hans sendebud<br /> og til den døende verden gå <br /> for der Guds kærligheds sæd at så. <br /> <br /> Kor:<br /> Gå, gå, sædemand, gå, <br /> gå, gå, sædemand gå,<br /> så at den ædle sæd udså, <br /> gå, gå, sædemand, gå.<br /> <br /> 2. Synes end vejen dig stundom trang, <br /> Herren er nær dig, så gå din gang. <br /> Med sine øjne han leder dig <br /> og gør i ørk'nen en banet vej.<br /> <br /> 3. Kan du ej forrest i rækken stå, <br /> da i det stille du tjene må; <br /> Herren, som os i det skjulte ser, <br /> blot efter troskab dig lønner her.<br /> <br /> 4. Bliv da ej træt af din sæd at så, <br /> kærlighed engang sin løn skal få, <br /> og om end her vi med tårer sår, <br /> hisset med glæde vi høsten får.