Tænk, hvilken nåde af Herren Gud

1. Tænk, hvilken nåde af Herren Gud,
at vi må være hans sendebud
og til den døende verden gå
for der Guds kærligheds sæd at så.

Kor:
Gå, gå, sædemand, gå,
gå, gå, sædemand gå,
så at den ædle sæd udså,
gå, gå, sædemand, gå.

2. Synes end vejen dig stundom trang,
Herren er nær dig, så gå din gang.
Med sine øjne han leder dig
og gør i ørk'nen en banet vej.

3. Kan du ej forrest i rækken stå,
da i det stille du tjene må;
Herren, som os i det skjulte ser,
blot efter troskab dig lønner her.

4. Bliv da ej træt af din sæd at så,
kærlighed engang sin løn skal få,
og om end her vi med tårer sår,
hisset med glæde vi høsten får.