Til redning for vildfarne sjæle i nød<br /> <br /> 1. Til redning for vildfarne slægter i nød <br /> vor frelser til jorden steg ned. <br /> For verden i nød stod hans hjerte i glød, <br /> i medynk han tilbød sin fred, <br /> Men endnu står markerne hvide til høst, <br /> og sjælene venter på brød, <br /> og vildfarne får rundt i ørkenen går, <br /> og hjerterne græder i nød.<br /> <br /> Kor:<br /> Om ej jeg er grebet af medynk, <br /> hvordan kan din And bo i mig? <br /> I gerning og ord giv mig kærlighed stor, <br /> jeg ved, den kan findes hos dig,<br /> <br /> 2. Står Jesus ej endnu blandt skaren i dag, <br /> hvor skrigende spørgsmål os når? <br /> og er han ej end alle synderes ven <br /> med balsam for sviende sår? <br /> Skal vi, som fra Gud har det frelsende bud, <br /> kun give dem stene for brød? <br /> Opvækkes de kan kun ved sjæle i brand, <br /> optændt af Guds kærligheds glød.<br /> <br /> 3. Retfærdighed kan aldrig vindes ved magt, <br /> og visdom kan ej give ro, <br /> forstanden kan ej nogen sjæl vise vej <br /> til trøst eller frelsende tro. <br /> 0, Frelser, så rør ved mit hjerte på ny, <br /> og lad du din tjener med flid <br /> ved nat som ved dag under bøn for din sag <br /> blot virke i fred som i strid.