Din rigssag, Jesus, være skal<br /> <br /> 1. Din rigssag, Jesus, være skal <br /> min største herlighed. <br /> Tak, at jeg også fik dit kald <br /> til her at være med. <br /> Uværdig er jeg, Herre kær, <br /> at høre til i rigets hær, <br /> men du, som gav mig vennenavn <br /> og tog mig kærligt i din favn, <br /> giv du mig magt <br /> at gå, hvor du har sagt. <br /> <br /> 2. Giv, Jesus, mig dit frelsersind <br /> for slægtens sorg og harm. <br /> Luk mig i dine smerter ind, <br /> og gør mig stærk og varm. <br /> Hjælp mig at skue med dit blik <br /> hvert folk, som liv og grænser fik,<br /> og bære verdens nød og skam <br /> med blikket vendt mod dig, Guds Lam, <br /> til døden tro, <br /> tålmodig, stærk og fro. <br /> <br /> 3. Da ved jeg vist, mit øje får <br /> et herligt syn at se, <br /> når det mod verdens aften går, <br /> når endt er lyst og ve: <br /> Guds rige står i stråleskrud, <br /> Krist hentet har sin dyre brud <br /> af alle stammer, fra hver egn. <br /> Med hver sin sejerskrans som tegn <br /> i jubelkor <br /> de priser Herren stor.