O, store Gud<br /> <br /> 1. O, store Gud, når verden jeg beskuer,<br /> den, som du skabte på dit almagtsord, <br /> jeg ser din visdoms tegn på himlens buer, <br /> og at din skabning mættes ved dit bord, <br /> da må min sjæl i lovsang bryde ud: <br /> O. store Gud, o, store Gud.<br /> <br /> 2. Når tord'nens røst igennem stormen bruser,<br /> og ud fra skyen gnistrer skarpe lyn, <br /> når regnens svale, friske byger suser,<br /> og løftets bue stråler for mit syn, <br /> da må min sjæl i lovsang bryde ud: <br /> O. store Gud, o, store Gud.<br /> <br /> 3. Når sommervinden over engen suser, <br /> når blomster dufter tæt ved kildens rand, <br /> når fuglesangen tusindstemmigt bruser <br /> i grønne skove og ved sø og strand, <br /> da må min sjæl i lovsang bryde ud: <br /> O. store Gud, o, store Gud.<br /> <br /> 4. Når tidens tåger her ej mer kan falde, <br /> når klart jeg ser, hvad før jeg måtte tro, <br /> når evighedens klare klokker kalde <br /> min frelste sjæl til Himlens sabbatsro, <br /> da må min sjæl i lovsang bryde ud: <br /> O. store Gud, o, store Gud.