O, hvilken underfuld, underfuld dag

1. O, hvilken underfuld, underfuld dag,
aldrig den glemmes af mig.
Mørk var min vej, jeg var modløs og svag,
Jesus da drog mig til sig.
O, hvilken kærlig, forstående ven,
han gjorde alt nyt og smukt.
Skygger han spredte, mig glæde beredte,
han jagede mørket på flugt.

Kor:
Himlen blev min, med glæde, skøn og rig.
På korsets træ min Jesus frelste mig.
Min synd blev renset bort,
og til dag blev natten sort,
Himlen blev min, med glæde, skøn og rig.

2. Genfødt af Ånden til livet i Gud,
barnekår skænket mig frit,
genløst for altid, på Frelserens bud,
tænk, at alt dette blev mit!
Denne forvandling så hastigt fandt sted,
da som en synder jeg kom.
Intet blev sparet, og nåde var svaret,
jeg jubler: Han borttog min dom.

3. Jeg har et håb, som vil vare forvist,
selv når alverden forgår.
Jeg har en fremtid i Himlen til sidst,
boliger færdige står.
Dette blev muligt den herlige dag,
da jeg ved korset fandt fred.
Evige skatte, som ingen kan fatte,
Gud sender fra Himlen herned.