O, hvilken underfuld, underfuld dag<br /> <br /> 1. O, hvilken underfuld, underfuld dag, <br /> aldrig den glemmes af mig. <br /> Mørk var min vej, jeg var modløs og svag, <br /> Jesus da drog mig til sig.<br /> O, hvilken kærlig, forstående ven, <br /> han gjorde alt nyt og smukt.<br /> Skygger han spredte, mig glæde beredte, <br /> han jagede mørket på flugt. <br /> <br /> Kor:<br /> Himlen blev min, med glæde, skøn og rig.<br /> På korsets træ min Jesus frelste mig. <br /> Min synd blev renset bort, <br /> og til dag blev natten sort, <br /> Himlen blev min, med glæde, skøn og rig.<br /> <br /> 2. Genfødt af Ånden til livet i Gud, <br /> barnekår skænket mig frit, <br /> genløst for altid, på Frelserens bud, <br /> tænk, at alt dette blev mit! <br /> Denne forvandling så hastigt fandt sted, <br /> da som en synder jeg kom. <br /> Intet blev sparet, og nåde var svaret, <br /> jeg jubler: Han borttog min dom.<br /> <br /> 3. Jeg har et håb, som vil vare forvist,<br /> selv når alverden forgår. <br /> Jeg har en fremtid i Himlen til sidst, <br /> boliger færdige står. <br /> Dette blev muligt den herlige dag, <br /> da jeg ved korset fandt fred. <br /> Evige skatte, som ingen kan fatte, <br /> Gud sender fra Himlen herned.