Min fod var træt af færden

1. Min fod var træt af færden
på syndig, selvvalgt vej,
mit hjerte mæt af verden,
den tomhed syntes mig.
Jeg så, at al dens glæde
var idel tomt bedrag,
men da kom Frelseren med lys,
og sjælens nat blev dag.

Kor:
De kommer ej mer,
de kommer ej mer,
de sorger, som synden mig gav.
Den dag, jeg kom frem,
tog han synden så slem,
den blev kastet i glems'lens hav.

2. Mit hjertes lange vinter,
tak, Gud, er nu forbi.
Fra synden har han løst mig,
og evigt er jeg fri.
Fra Golgata har solen
bragt vår i hjertet ind,
brat mørket svandt, og lys der blev
i hjerte, sjæl og sind.

3. O, sjæl, som endnu drives
på syndens vilde hav,
forgæves søger glæde
i det, som verden gav,
Guds budskab til dig lyder,
stød ej hans nåde bort.
Han vil ej altid søge dig,
og tiden er så kort.