Min fod var træt af færden<br /> <br /> 1. Min fod var træt af færden <br /> på syndig, selvvalgt vej, <br /> mit hjerte mæt af verden, <br /> den tomhed syntes mig. <br /> Jeg så, at al dens glæde <br /> var idel tomt bedrag, <br /> men da kom Frelseren med lys, <br /> og sjælens nat blev dag. <br /> <br /> Kor:<br /> De kommer ej mer, <br /> de kommer ej mer, <br /> de sorger, som synden mig gav. <br /> Den dag, jeg kom frem, <br /> tog han synden så slem, <br /> den blev kastet i glems'lens hav.<br /> <br /> 2. Mit hjertes lange vinter, <br /> tak, Gud, er nu forbi. <br /> Fra synden har han løst mig, <br /> og evigt er jeg fri. <br /> Fra Golgata har solen <br /> bragt vår i hjertet ind, <br /> brat mørket svandt, og lys der blev <br /> i hjerte, sjæl og sind.<br /> <br /> 3. O, sjæl, som endnu drives <br /> på syndens vilde hav, <br /> forgæves søger glæde <br /> i det, som verden gav, <br /> Guds budskab til dig lyder, <br /> stød ej hans nåde bort.<br /> Han vil ej altid søge dig, <br /> og tiden er så kort.