Med undren jeg her må beskue<br /> <br /> 1. Med undren jeg her må beskue <br /> Guds kærligheds hav hvælve sig, <br /> mens over dets vand som en due <br /> Guds fred til min sjæl finder vej. <br /> <br /> Kor:<br /> Hans nåde nu skjuler min synd, <br /> min fortid er under hans blod. <br /> Jeg stoler på Jesus i alt, <br /> hans vilje skal lede min fod.<br /> <br /> 2. Jeg stræbte og stred for at vinde <br /> den nåde, som frigøre kan. <br /> Først da jeg med kampen holdt inde, <br /> mig frihed og fred skænked han.<br /> <br /> 3. Jeg følte hans hånd, og jeg hørte <br /> hans kærlige røst: Alt er vel! <br /> I tro jeg hans klædning berørte, <br /> og kraft gennemstrømmed min sjæl.<br /> <br /> 4. Nu Fredsfyrsten ej fra mig viger <br /> hans ansigt skal lyse på mig. <br /> Vær lydhør, min ven, thi han siger: <br /> Min fred vil jeg give til dig!