Med undren jeg her må beskue

1. Med undren jeg her må beskue
Guds kærligheds hav hvælve sig,
mens over dets vand som en due
Guds fred til min sjæl finder vej.

Kor:
Hans nåde nu skjuler min synd,
min fortid er under hans blod.
Jeg stoler på Jesus i alt,
hans vilje skal lede min fod.

2. Jeg stræbte og stred for at vinde
den nåde, som frigøre kan.
Først da jeg med kampen holdt inde,
mig frihed og fred skænked han.

3. Jeg følte hans hånd, og jeg hørte
hans kærlige røst: Alt er vel!
I tro jeg hans klædning berørte,
og kraft gennemstrømmed min sjæl.

4. Nu Fredsfyrsten ej fra mig viger
hans ansigt skal lyse på mig.
Vær lydhør, min ven, thi han siger:
Min fred vil jeg give til dig!