Sangnr.320
TitelJeg hørte Jesu milde røst
MusikreferenceNTB,75.158.138
KategoriLV
ForfatterHoratius Bonar
KomponistEngelsk melodi
Jeg hørte Jesu milde røst

1. Jeg hørte Jesu milde røst:
Kom, trætte sjæl, til mig
og læg dit hoved til mit bryst,
jeg hvile giver dig!
Jeg kom til Jesus, som jeg var,
om fred og lykke bad,
en herlig hvileplads jeg fandt;
nu er mit hjerte glad.

2. Jeg hørte Jesu milde røst:
Se, det er frit og godt,
det livets vand, som stiller tørst,
kom nu, og styrk dig blot.
Jeg kom til Jesus, og jeg drak
af livets kilde klar.
Min tørst er endt, min sjæl er frelst,
og evigt liv jeg har.

3. Jeg hørte Jesu milde røst:
Se, verdens lys jeg er.
Se blot på mig, en morgen ny
så klart fremvælder her.
Jeg så på Jesus, og jeg fandt
i ham mit lys, min fred,
og dette lys mig lede skal
til Himlens salighed.
Printet d. 31. Jan 2026