Jeg fandt en ven, o, hvilken ven

1. Jeg fandt en ven, o, hvilken ven,
jeg aldrig før ham kendte.
Han ved sin ømme kærlighed
mit hjerte til sig vendte.
Han bandt mit hjerte fast med bånd,
som intet sønderriver.
Nu er jeg hans, og han er min,
det evigt så forbliver.

2. Jeg fandt en ven, o hvilken ven,
hans død mig skænked livet,
Og ej alene livet, men
han alting har mig givet.
Jeg derfor nu til ham igen
det alt tilbage giver,
så jeg med legem, sjæl og alt
er hans, og hans forbliver.

3. Jeg fandt en ven, o, hvilken ven,
han har min vilje tæmmet,
han er min fører på min vej
fra jord til Himmelhjemmet.
Jeg herligheden skimter alt,
det flammer op med iver
til bøn og vågen, kamp og strid,
så evigt hans jeg bliver.

4. Jeg fandt en ven, o, hvilken ven,
så tro, så øm og kærlig.
Med hjælp han er mig altid nær,
han er min frelser herlig.
Og nu jeg ved, at ingen magt
ud af hans hånd mig river.
I nød og fare, liv og død
jeg evigt hans forbliver.