Jeg fandt en ven, o, hvilken ven<br /> <br /> 1. Jeg fandt en ven, o, hvilken ven, <br /> jeg aldrig før ham kendte. <br /> Han ved sin ømme kærlighed <br /> mit hjerte til sig vendte. <br /> Han bandt mit hjerte fast med bånd, <br /> som intet sønderriver. <br /> Nu er jeg hans, og han er min, <br /> det evigt så forbliver.<br /> <br /> 2. Jeg fandt en ven, o hvilken ven, <br /> hans død mig skænked livet, <br /> Og ej alene livet, men <br /> han alting har mig givet. <br /> Jeg derfor nu til ham igen <br /> det alt tilbage giver, <br /> så jeg med legem, sjæl og alt <br /> er hans, og hans forbliver.<br /> <br /> 3. Jeg fandt en ven, o, hvilken ven, <br /> han har min vilje tæmmet,<br /> han er min fører på min vej <br /> fra jord til Himmelhjemmet. <br /> Jeg herligheden skimter alt, <br /> det flammer op med iver <br /> til bøn og vågen, kamp og strid, <br /> så evigt hans jeg bliver.<br /> <br /> 4. Jeg fandt en ven, o, hvilken ven, <br /> så tro, så øm og kærlig. <br /> Med hjælp han er mig altid nær, <br /> han er min frelser herlig. <br /> Og nu jeg ved, at ingen magt <br /> ud af hans hånd mig river. <br /> I nød og fare, liv og død <br /> jeg evigt hans forbliver.