Ingen er så tryg i fare<br /> <br /> 1. Ingen er så tryg i fare <br /> som Guds lille børneskare, <br /> fuglen ej i skjul bag løvet, <br /> stjernen ej højt over støvet.<br /> <br /> 2. Herren selv på Sions bjerge <br /> for sit folk er skjold og værge, <br /> vil sig over os forbarme, <br /> bære os på faderarme.<br /> <br /> 3. Ingen nød og ingen lykke <br /> af hans favn os bort skal rykke; <br /> han, den bedste ven blandt venner <br /> al vor trang og længsel kender.<br /> <br /> 4. Vore hovedhår han tæller, <br /> hver en tåre, som vi fælder; <br /> han os føder og os klæder, <br /> midt i sorgen han os glæder.<br /> <br /> 5. Om han tager, om han giver, <br /> samme Fader han dog bliver, <br /> og hans mål er kun det ene, <br /> barnets sande vel at tjene.<br /> <br /> 6. Fryd dig da, du lille skare, <br /> Jakobs Gud vil dig bevare; <br /> på hans mindste vink må alle <br /> fjenderne til jorden falde.<br /> <br /> 7. Og når endt er kampens dage, <br /> endt hver jordisk nød og klage, <br /> kalder os vor Faders stemme <br /> til en evig fryd derhjemme