| Sangnr. | 302 |
| Titel | Herlig frelse, herlig frelse |
| Musikreference | NTB,424 |
| Kategori | LV |
| Forfatter | Francis Bottome |
| Komponist | W.B. Bradbury |
Herlig frelse, herlig frelse 1. Herlig frelse, herlig frelse! Livets kilde åben står, til al verdens liv og helse flyder den fra Kristi sår. Fuld forløsning der mit hjerte evigt får. 2. Frelseskilden stadig strømmer, Kristus skal jeg få at se. Ej min synd mig mere dømmer, han den renser hvid som sne. Fuld forløsning, ved Guds nåde skal det ske. 3. Jesu kærlighed sig gyder underfuldt ned i min sjæl, liv og kraft til hjertet flyder og bevarer mig så vel. Fuld forløsning, fri jeg er, ej mere træl. 4. Evigt liv, her Himmeriget, hjertet som Guds smykkeskrin, Gud og mennesket forliget, al den lykke er nu min. Fuld forløsning, Herren nu mig kalder sin. 5. Hverken tvivlen eller sorgen vække uro hos mig kan, troen skuer håbets morgen, thi min frelser fører an. Fuld forløsning, evig frelse giver han. | |
| Printet d. 31. Jan 2026 | |