En ven jeg har i Jesus

1. En ven jeg har i Jesus, med ham jeg alting får.
Af titusind er han skønnest for min sjæl,
en yndig blomst i dalen, den samme år for år.
Han tilgav min synd, betalte al min gæld,
i sorg han er min glæde, i nøden han er nær,
han er mit skjold, min borg, min fryd, min del.

Kor:
Han er dalens rene lilje, en morgenstjerne klar,
han er skønnest af titusind for min sjæl.

2. Han al min nød har taget, han al min sorg jo bar,
han i prøvens tid et sikkert værn mig er.
For ham jeg alt forlader, som før jeg elsket har,
og hans stærke arm mig vil beskytte her.
Når Satan hårdt mig frister, er Jesus mit forsvar,
når venner svigter, har dog han mig kær.

3. Han aldrig mig forlader, han aldrig svigte vil,
når jeg blot i tro udføre vil mit kald.
Jeg frygter ej, omkring mig er han en mur af ild,
han min sjæl med himmelsk manna mætte skal,
og snart i herligheden jeg eje skal hans smil
i evighed blandt engle uden tal.