Sangnr.271
TitelDer er jublende fryd
MusikreferenceINGEN
KategoriLV
ForfatterFra engelsk v. B. Fjærestrand
KomponistErnst Søderstrøm
Der er jublende fryd

1. Der er jublende fryd,
der er lovsanges lyd
i den himmelske stad over jorden.
Hvad der findes af pragt,
kan ej her blive sagt,
men hvor skønt bliver det at se Jesus.

Kor:
Tænk, hvilken fryd at se Jesus,
tænk, hvilken fryd at se ham.
Hvad der findes af pragt,
kan ej her blive sagt,
men hvor skønt bliver det at se Jesus.

2. Der er nogen, som stred,
til de martyrdød led,
for at udbrede Fredsfyrstens rige.
O, hvor herligt det er,
vi skal møde dem der,
men hvor skønt bliver det at se Jesus.

3. Når jeg histoppe må
hånd i hånd med ham stå
og beundre de saliges hjemland,
hver en sorg er da endt
og til salighed vendt,
men hvor skønt bliver det at se Jesus.

4. Tænk, hans åsyn så blidt
da skal mødes med mit,
som så tit her på jorden var sænket.
Den, som nedbøjet gik,
frit kan hæve sit blik,
blive mættet ved synet af Jesus.
Printet d. 31. Jan 2026