Da mit hjerte var koldt<br /> <br /> 1. Da mit hjerte var koldt, <br /> og min synd havde voldt, <br /> at som fange jeg trælbunden lå, <br /> viste korset sig brat<br /> i den mørkeste nat, <br /> det var dér, at jeg først lyset så. <br /> <br /> Kor:<br /> Ja, ved korset, ved korset, <br /> hvor lyset brød frem, <br /> og min tyngende byrde forsvandt, <br /> det var der, jeg ved tro <br /> vandt mig hvile og ro, <br /> og jeg frydes ved frelsen, jeg fandt.<br /> <br /> 2. Jeg var åndeligt blind, <br /> mit formørkede sind <br /> kunne ikke Guds nåde forstå; <br /> men jeg lærte på knæ <br /> under korstræets læ, <br /> hvad hans mægtige kraft kan formå.<br /> <br /> 3. Nu er mørket forbi, <br /> thi min sjæl er gjort fri, <br /> og Guds kraft kan jeg trygt stole på. <br /> Jeg har korset så kært <br /> for, hvad dér jeg har lært; <br /> det var dér, at jeg først lyset så.