Da mit hjerte var koldt

1. Da mit hjerte var koldt,
og min synd havde voldt,
at som fange jeg trælbunden lå,
viste korset sig brat
i den mørkeste nat,
det var dér, at jeg først lyset så.

Kor:
Ja, ved korset, ved korset,
hvor lyset brød frem,
og min tyngende byrde forsvandt,
det var der, jeg ved tro
vandt mig hvile og ro,
og jeg frydes ved frelsen, jeg fandt.

2. Jeg var åndeligt blind,
mit formørkede sind
kunne ikke Guds nåde forstå;
men jeg lærte på knæ
under korstræets læ,
hvad hans mægtige kraft kan formå.

3. Nu er mørket forbi,
thi min sjæl er gjort fri,
og Guds kraft kan jeg trygt stole på.
Jeg har korset så kært
for, hvad dér jeg har lært;
det var dér, at jeg først lyset så.