Alene i Haven

1. Alene i haven jeg er,
medens dug på roserne falder,
da en røst mig når, som til hjertet går,
for Jesus på mig kalder.

Kor:
Og han vandrer med mig,
fortæller mig,
at jeg er ham inderlig kær.
Vi en fryd opnår, medens her vi går,
en lykke, for han er nær.

2. Han taler, så skøn er hans røst
at selv fuglesangen forstummer
og den melodi, som jeg stemmer i
mit hjrtes glæde rummer,

Jeg ønsker at blive hos ham
i stilhed, borte fra verden.
Da med håb og trøst lyder klart hans røst:
“Jeg følger dig på færden.”