Vor Gud han er så fast en borg<br /> <br /> 1. Vor Gud han er så fast en borg, <br /> han kan os vel bevare, <br /> han var vor hjælp i al vor sorg, <br /> vort værn i al vor fare; <br /> den gamle fjende led <br /> er nu for alvor vred, <br /> stor magt og argelist <br /> han samler mod os vist, <br /> ej jorden har hans lige.<br /> <br /> 2. Vor egen magt ej hjælpe kan, <br /> let kan os fjenden fælde; <br /> men med os står den rette mand, <br /> omgjordet med Guds vælde. <br /> Det er den Herre Krist, <br /> og sejer får han vist, <br /> hærskarers Herre prud, <br /> der er ej anden Gud, <br /> han marken skal beholde.<br /> <br /> 3. Og myldred djævle frem på jord <br /> og os opsluge ville, <br /> vi frygter dog ej fare stor, <br /> de deres trusler spilde;<br /> lad rase mørkets drot <br /> med løgn og mord og spot, <br /> han har dog få't sin dom, <br /> da Krist til jorden kom, <br /> et ord ham nu kan fælde.<br /> <br /> 4. Guds ord de nok skal lade stå <br /> og dertil utak have, <br /> thi Herren selv vil med os gå <br /> alt med sin Ånd og gave; <br /> og tager de vort liv, <br /> gods, ære, barn og viv, <br /> lad fare i Guds navn, <br /> dem bringer det ej gavn, <br /> Guds rige vi beholder.