Lær mig at kende dine veje<br /> <br /> 1. Lær mig at kende dine veje <br /> og gå dem trøstigt skridt for skridt; <br /> jeg ved, at hvad jeg fik i eje, <br /> er borget gods, og alt er dit. <br /> Men vil din stærke hånd mig lede, <br /> jeg aldrig fejl på målet ser,<br /> og for hvert håb, som dør hernede, <br /> får jeg et håb i Himlen fler.<br /> <br /> 2. Lær mig at kende dine tanker <br /> og øves i at tænke dem, <br /> og når i angst mit hjerte banker, <br /> da må du kalde modet frem. <br /> Når jeg har tænkt mig træt til døden, <br /> sig så, hvad du har tænkt, o, Gud;<br /> da kan jeg se, at morgenrøden<br /> bag tvivl og vånde vælder ud.<br /> <br /> 3. Men lær mig frem for alt at kende <br /> din grænseløse kærlighed, <br /> den, som kan tusind stjerner tænde, <br /> når lykkens sol er gået ned. <br /> Den tørrer tåren, som den skabte, <br /> og læger såret, som den slog, <br /> dens vej går gennem det, vi tabte, <br /> den giver mere, end den tog.