| Sangnr. | 201 |
| Titel | Lille Guds barn, hvad skader dig |
| Musikreference | INGEN |
| Kategori | HK |
| Forfatter | N.F.S. Grundtvig |
| Komponist | Dansk folkemelodi |
Lille Guds barn, hvad skader dig

1. Lille Guds barn, hvad skader dig?

Tænk på din Fader i Himmerig!

Han er så rig, han er så god,

ingen kan stå hans magt imod.

O, Gud ske lov!

2. Føden og klæden, hus og hjem,

skulle Guds børn gå vild om dem?

Mennesket lever af Guds ord,

hjemme har børn, hvor fader bor.

O, Gud ske lov!

3. Fuglen i skov, på mark og fjeld

synger i gry og så i kvæld;

sover så sødt på kampesten

som under tag, på kvist og gren.

O, Gud ske lov!

4. Ikke den pløjer eller sår,

lægger ej op fra år til år,

dag hvor bønder af hunger dø,

finder den lille fugl et frø.

O, Gud ske lov!

5. Yndigt er blomsten klædt og boldt,

dejligst at se på fjeldet goldt,

ikke den spinder, ej den syr,

dronning er dog dens dragt for dyr.

O, Gud ske lov!

6. Blomst kommer op, og blomst går ud,

hvad er vel den for Himlens Gud

noget at regne mod de små,

som for hans åsyn evigt stå.

O, Gud ske lov!

7. Lille Guds barn i verden her,

hold dig da til din Fader nær!

Spørg om hans magt og kærlighed,

stol kun på ham og hvil i fred!

O, Gud ske lov!

8. Føden og klæden nok du får

af ham i morgen som i går,

og når hans sol for dig går ned,

arver du al hans herlighed.

O, Gud ske lov! | |
| Printet d. 31. Jul 2026 | |