Kun en dag, et øjeblik ad gangen

1. Kun en dag, et øjeblik ad gangen,
hvilken trøst for den forsagte ånd;
hvorfor skal mig uro holde fangen?
alting hviler i min Faders hånd.
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag jo også sende vil
mig den lille del af fryd og smerte,
som jeg netop trænger til.

2. Nær hos mig han vil mig altid lære
særlig nåde for hver enkelt tid;
hver en dags bekymring vil han bære,
kraft og råd han kalder sig med flid.
Han vil vogte sine får de kære,
mætte sjælen i sin nåde stor;
som din dag er, skal din styrke være!
det er løftet i hans ord.

3. Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dybe fred forspilde,
som i ordet kom mit hjerte nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig tage af din faderhånd
kun en dag, et øjeblik ad gangen,
med en stille, ydmyg ånd!