Jeg er en sejler på livets hav

1. Jeg er en sejler på livets hav,
på tidens skiftende bølge.
Den Herre Jesus mig kursen gav,
og denne kurs vil jeg følge.
Jeg stævner frem mod de lyse lande
med livets træ på de skønne strande,
hvor evig sol og sommer er!

2. Jeg stundom sejler for medvinds bør
i andres kølvand og følge,
som just lig mig denne rejse gør
hen over jordlivets bølge.
Og havet smiler, og solen skinner,
min dag så sagte og blidt henrinder,
mens vinden fylder alle sejl.

3. Men ofte ensom i brådsøers brand
i uvejrsnætter jeg sejler,
da ingen kending jeg har af land,
og intet fyrtårn jeg pejler.
Men når jeg nær tror mit skib begravet,
da kommer Jesus på bølgehavet,
om først i sidste nattevagt.

4. Mit skib er lille og havet stort
og rummer tusinde farer;
men storm og bølge ej skyller bort
det skib, som Herren bevarer,
thi endnu sker det, som før det gjorde,
når Mesteren kommer inden borde,
da lægger havet sig igen.

5. Når sidste storm så er redet af,
og hjemmets kyster jeg skimter,
jeg ser i solglans et andet hav
af glar, som funkler og glimter.
Jeg skuer portenes perlerader
og hører englenes myriader,
som hilser mig velkommen hjem.

6. Lad ank’ret falde, jeg er i havn.
Farvel, I brusende vover!
Jeg kaster mig i min frelsers favn,
han som har hjulpet mig over,
og kendte elskede stemmer kalder,
mens ank’ret sagte og stille falder
ved evighedens lyse strand.