Jeg er en sejler på livets hav<br /> <br /> 1. Jeg er en sejler på livets hav,<br /> på tidens skiftende bølge.<br /> Den Herre Jesus mig kursen gav,<br /> og denne kurs vil jeg følge.<br /> Jeg stævner frem mod de lyse lande<br /> med livets træ på de skønne strande,<br /> hvor evig sol og sommer er!<br /> <br /> 2. Jeg stundom sejler for medvinds bør<br /> i andres kølvand og følge,<br /> som just lig mig denne rejse gør<br /> hen over jordlivets bølge.<br /> Og havet smiler, og solen skinner,<br /> min dag så sagte og blidt henrinder,<br /> mens vinden fylder alle sejl.<br /> <br /> 3. Men ofte ensom i brådsøers brand<br /> i uvejrsnætter jeg sejler,<br /> da ingen kending jeg har af land,<br /> og intet fyrtårn jeg pejler.<br /> Men når jeg nær tror mit skib begravet,<br /> da kommer Jesus på bølgehavet,<br /> om først i sidste nattevagt.<br /> <br /> 4. Mit skib er lille og havet stort<br /> og rummer tusinde farer;<br /> men storm og bølge ej skyller bort<br /> det skib, som Herren bevarer,<br /> thi endnu sker det, som før det gjorde,<br /> når Mesteren kommer inden borde,<br /> da lægger havet sig igen.<br /> <br /> 5. Når sidste storm så er redet af,<br /> og hjemmets kyster jeg skimter,<br /> jeg ser i solglans et andet hav<br /> af glar, som funkler og glimter.<br /> Jeg skuer portenes perlerader<br /> og hører englenes myriader,<br /> som hilser mig velkommen hjem.<br /> <br /> 6. Lad ank’ret falde, jeg er i havn.<br /> Farvel, I brusende vover!<br /> Jeg kaster mig i min frelsers favn,<br /> han som har hjulpet mig over,<br /> og kendte elskede stemmer kalder,<br /> mens ank’ret sagte og stille falder<br /> ved evighedens lyse strand.