I dit åsyns skjul, o, Herre

1. I dit åsyns skjul, o Herre,
dine hellige kan bo,
dér de henter kraft og nåde
til at tjene dig i tro.
Der min kærlighed sit offer
bærer frem med takkebøn,
dér du, Herre, åbenbarer
mig dit vise råd i løn.

Kor:
I dit åsyns skjul, o Herre,
dækket af din kærlighed,
vil jeg elske, vil jeg tjene
dig i tid og evighed.

2. Mer end tungen kan udsige,
mer end gerning vise kan,
en benådet sjæl dig elsker,
du, min Gud og Frelsermand;
dog kan intet mindre holde
livet rent og sindet fro
og bevare ånden vårfrisk
end i dit paulun at bo.

3. Lad mig, Herre, klart dig skue,
lad mig vidne om din magt,
hjælp mig gang på gang at mindes
mine løfter og min pagt.
Lad på ny beseglet være
min indvielse til dig,
lad mig altid for dit åsyn
vandre lydighedens vej.