Sangnr.153
TitelHjerter er det verden kræver
MusikreferenceNTB,438
KategoriHK
ForfatterJohn Lawley
KomponistUkendt
Hjerter er det verden kræver

1. Hjerter er det, verden kræver,
rene hjerter, sat i brand,
hjerter, som ej selvisk lever,
men for andre føle kan,
hjerter, som i stridens hede
henter mod og kraft fra Gud,
hjerter, som vil tro og bede
og i mørket holde ud.

Kor:
Hjerter, som tør hæve flaget
midt i kampens vilde larm,
som står fast og vinder slaget
ved Guds almagts stærke arm.

2. Ædle hjerter, som fornemmer
kærligheden ren og sand,
som ej svig og falskhed gemmer,
hjerter, som forsage kan,
hjerter som vor frelsers hjerte,
da han i Getsemane
bad, trods sjæleangst og smerte:
Fader, lad din vilje ske!

3. Hjerter, som med glæde giver
helt sig hen for Herrens sag,
varme hjerter, som forbliver
tro mod Kristi kongeflag,
hjerter, som formår at lide,
og som ejer helligt mod
til at stå på Jesu side
og at ofre liv og blod.
Printet d. 31. Jan 2026