Hjorten, som tørstig iler

1. Hjorten, som tørstig iler,
plaget af solens brand,
higer mod friske kilder,
skriger efter vand.
Så og min sjæl nu længes
efter dig, Jesus, her,
når må til dig jeg komme,
være, hvor du er?

2. Og som sig ørnen svinger
op imod himlen blå,
så og på bønnens vinger
jeg mig hæve må
did op til dig, o, Jesus,
du, som har hjulpet mig,
dig, som jeg længes efter;
lad mig gå til dig!

3. Salige dag, som venter,
når efter jordens strid
han mig til Himlen henter,
Herren Jesus blid.
Da skal ej øjet græde,
som ofte hænder her;
der skal jeg møde Jesus,
være, som han er.