Der er nogle, som bestandig går

1. Der er nogle, der bestandigt
går, som de gik kongebud,
og er vidnesbyrd iblandt os
om så kongelig en Gud.
Deres smil er som et solskin,
som et solskin og en fred.
Vejen, som vi selv skal følge,
bliver skønnere derved.

2. Deres liv har skjulte kilder,
dybe væld, som ingen ser.
De er hjemme i den stilhed,
hvori kun det største sker.
I en verden, der bestandigt
kun vil tro, hvad den kan se,
er de selve livets vidner
om Guds gerning, der kan ske.

3. De tør leve det, vi andre
synger søndagssange om.
I en grå og glansløs hverdag
rejser de en helligdom
og gør denne jord, vi kalder
for en stakkels jammerdal,
til en sommervej, der standser
ved en stjernesmykt portal.