Der er nogle, som bestandig går<br /> <br /> 1. Der er nogle, der bestandigt<br /> går, som de gik kongebud,<br /> og er vidnesbyrd iblandt os<br /> om så kongelig en Gud.<br /> Deres smil er som et solskin,<br /> som et solskin og en fred.<br /> Vejen, som vi selv skal følge,<br /> bliver skønnere derved.<br /> <br /> 2. Deres liv har skjulte kilder,<br /> dybe væld, som ingen ser.<br /> De er hjemme i den stilhed,<br /> hvori kun det største sker.<br /> I en verden, der bestandigt<br /> kun vil tro, hvad den kan se,<br /> er de selve livets vidner<br /> om Guds gerning, der kan ske.<br /> <br /> 3. De tør leve det, vi andre<br /> synger søndagssange om.<br /> I en grå og glansløs hverdag<br /> rejser de en helligdom<br /> og gør denne jord, vi kalder<br /> for en stakkels jammerdal,<br /> til en sommervej, der standser<br /> ved en stjernesmykt portal.