Der er en stund med liflig ro<br /> <br /> 1. Der er en stund med liflig ro <br /> for hver bekymring fri; <br /> det er, når jeg i barnlig tro <br /> betræder bønnens sti. <br /> <br /> Kor:<br /> O, den røst, for mig så kær, <br /> lyder lifligt til mig her: <br /> Trætte barn, kom hid til mig! <br /> fred og hvile giver jeg.<br /> <br /> 2. Der kan jeg lytte til hans røst <br /> som taler liflig fred <br /> og skænker hjertet ro og trøst <br /> i livets strid så hed.<br /> <br /> 3. Og når så dødens time slår, <br /> ej mørk er da min vej. <br /> Med bøn fra denne jord jeg går, <br /> og Himlen åbner sig.