Alene i håb til Gud<br /> <br /> 1. Alene i håb til Gud min sjæl er stille, <br /> han fører mig sikkert ud, mig arme, lille. <br /> Han ene min klippe er, til hvem jeg iler;<br /> når stormen mig kommer nær, dér trygt jeg hviler.<br /> <br /> 2. Han er nu min frelsesborg, hvor ej jeg rokkes, <br /> der glædes jeg under sorg, når skyer flokkes. <br /> Om fristelsers vilde hær mig ned vil støde, <br /> afmægtige de dog er, når de mig møde.<br /> <br /> 3. O, salige hvilested ved Jesu hjerte! <br /> Der har jeg i uro fred og trøst i smerte. <br /> Der skatte jeg har i savn og lys i mørke, <br /> i stormen en sikker havn, en brønd i tørke.