Alene i håb til Gud

1. Alene i håb til Gud min sjæl er stille,
han fører mig sikkert ud, mig arme, lille.
Han ene min klippe er, til hvem jeg iler;
når stormen mig kommer nær, dér trygt jeg hviler.

2. Han er nu min frelsesborg, hvor ej jeg rokkes,
der glædes jeg under sorg, når skyer flokkes.
Om fristelsers vilde hær mig ned vil støde,
afmægtige de dog er, når de mig møde.

3. O, salige hvilested ved Jesu hjerte!
Der har jeg i uro fred og trøst i smerte.
Der skatte jeg har i savn og lys i mørke,
i stormen en sikker havn, en brønd i tørke.