O, bundløse frelse

1. O, bundløse frelse, o, kærligheds hav,
o, fylde af nåde, som Kristus os gav,
som verden forløser, gør fri og gør rig,
som flyder for alle, kom, skyl over mig!

2. Min synd, som er blodrød, jeg ofte fortrød,
og bitre var angerens tårer, der flød.
Men gråd er forgæves; du purpurstrøm rig,
du kan mig jo rense, kom, skyl over mig!

3. Min lidenskab ofte besejred min ånd
og lænked min sjæl tungt i trældommens bånd.
Men se, gennem bølgen går frihedens vej;
o, kom, flod så mægtig, og skyl over mig!

4. Snart fristet, snart mismodig, jaget af frygt,
urolig, unyttig, af tvivlen nedtrykt,
helt sikkert jeg ved, at det bedre vil gå,
om livsflodens bølge til sjælen kan nå.

5. Jeg ofte ved bredden så længselsfuld stod
og stirred i nådens livgivende flod.
Nu atter jeg er her ved floden, og jeg
vil ikke gå bort, før den helt renser mig,

6. Nu strømmen alt flyder, jeg rører dens vand,
jeg hører nu kaldet fra min frelsermand.
Min tro er frimodig, helt frigjort er jeg,
se vandene skyller nu helt over mig.

7. Og nu, halleluja! mit liv fra i dag
med glæde skal vies til ham og hans sag,
som villigt i korsdøden ofrede sig
til fuldkommen frelse for dig og for mig.