1. Herre, hør vi råber til dig,<br /> vi er fanget i os selv,<br /> for vi søger kun vort eget,<br /> spejlet er vort himmelhvælv.<br /> Vore veje er ej dine,<br /> vore falske mål vor nød.<br /> Vend os om! Lad ske din vilje!<br /> Herre, giv os dagligt brød!<br /> <br /> 2. Herre, hør vi råber til dig,<br /> vi er fanget i begær,<br /> søger, kræver, samler ejer<br /> alle alting hver især.<br /> Vores rigdom har vi røvet,<br /> skønt fra dig alt til os flød.<br /> Tilgiv os, hvad vi har øvet!<br /> Herre, giv os dagligt brød!<br /> <br /> 3. Herre, hør vi råber til dig,<br /> vi er fanget i foragt,<br /> for vi tror, at vold kan vinde,<br /> vi er i det ondes magt.<br /> Krige løser ingen lænker,<br /> bringer lidelse og død.<br /> Du, som ene frihed skænker,<br /> Herre, giv os dagligt brød!<br /> <br /> 4. Herre, hør vi råber til dig,<br /> der er magter, der vil nå<br /> ind, hvor ene du skal råde<br /> og som verdens Herre stå.<br /> Dog er skylden vores egen,<br /> for vi vil, hvad de os bød.<br /> Fri os, frels os fra det onde!<br /> Herre, giv os dagligt brød!<br /> <br /> 5. Herre, hør vi råber på dig,<br /> vi er fanger, du er fri,<br /> du har nøglen, der kan åbne,<br /> hvor vi lukker døre i.<br /> Vi er døve, der ej hører<br /> dine ord, der længe lød.<br /> Derfor lyder bønnen stadig:<br /> Herre, giv os dagligt brød!