1. Herre, hør vi råber til dig,
vi er fanget i os selv,
for vi søger kun vort eget,
spejlet er vort himmelhvælv.
Vore veje er ej dine,
vore falske mål vor nød.
Vend os om! Lad ske din vilje!
Herre, giv os dagligt brød!

2. Herre, hør vi råber til dig,
vi er fanget i begær,
søger, kræver, samler ejer
alle alting hver især.
Vores rigdom har vi røvet,
skønt fra dig alt til os flød.
Tilgiv os, hvad vi har øvet!
Herre, giv os dagligt brød!

3. Herre, hør vi råber til dig,
vi er fanget i foragt,
for vi tror, at vold kan vinde,
vi er i det ondes magt.
Krige løser ingen lænker,
bringer lidelse og død.
Du, som ene frihed skænker,
Herre, giv os dagligt brød!

4. Herre, hør vi råber til dig,
der er magter, der vil nå
ind, hvor ene du skal råde
og som verdens Herre stå.
Dog er skylden vores egen,
for vi vil, hvad de os bød.
Fri os, frels os fra det onde!
Herre, giv os dagligt brød!

5. Herre, hør vi råber på dig,
vi er fanger, du er fri,
du har nøglen, der kan åbne,
hvor vi lukker døre i.
Vi er døve, der ej hører
dine ord, der længe lød.
Derfor lyder bønnen stadig:
Herre, giv os dagligt brød!