1. En gang blev Jesus ført til dødens sted,<br /> mængden ham trængte, også jeg var med.<br /> Og mens de langsomt førte ham forbi,<br /> da fik jeg se, hans hænder ej var fri.<br /> Fastgjort med reb, dog deraf pintes han:<br /> hans hånd, rakt ud til fred, afviste man.<br /> <br /> Kor:<br /> Jesu rene hænder, bundet blev for mig,<br /> naglet fast til korset, hvor de strakte sig<br /> i en stadig forbøn om barmhjertighed.<br /> Bønnens kraft for nåden baner en vej,<br /> og nåden frelser mig.<br /> <br /> 2. Hænder med ar fra dagliglivets slid.<br /> Hænder, som tit til lindring tog sig tid,<br /> Hænder, der slår den synd, som binder mig,<br /> men aldrig løftes for at hævde sig.<br /> Kærlige hænder, men dog frygtet så,<br /> at de på vej mod døden bindes må.<br /> <br /> 3. Hænder som stadig bryder livets brød.<br /> Hænder med kraft at vække op fra død,<br /> som sætter fri og læger vore sår,<br /> tilgiver den som skamfuld bøjet går.<br /> Mon du med tvivl og stolthed binde vil<br /> de hænder, som har alt, du trænger til.