1. Der er en underfuld kilde
for Herrens venner opladt
den rinder årle og silde
og standser ej dag eller nat.
Fra Golgatas høj den frembryder
og farves af Jesu blod,
igennem Jerusalem flyder
den rene, hellige flod.

2. Og overalt hvor den kommer,
omskiftes jorden derved,
så vinter bliver til sommer,
og strid forvandles til fred;
imellem synkende grave
og midt i ørkenens sand
opvokser en paradishave,
som er de levendes land.

3. Og når et sønderknust hjerte
nedsænkes i flodens vand,
så lindres dets lønlige smerte,
så slukkes dets glødende brand.
Her læges hver dødelig vunde,
som synden i hjertet slår,
her bliver de syge sunde,
de blinde her synet får.

4. Du bange sjæl, som må drage
i verden om uden fred,
o, skynd dig at komme tilbage
og bøj dig til kilden ned.
Og, når du ned i dens vande
er stegen med anger og tro,
se, da skal du visselig sande,
at her kan hjertet få ro.

5. Så takker vi dig, du kære
højlovede frelsermand.
Dig ske evindelig ære
for livets, salige vand.
Thi kilden, der glæder mit hjerte,
fra dine vunder udrandt.
og hvad der voldte dig smerte,
deri jeg lægedom fandt.