1. Der er en underfuld kilde<br /> for Herrens venner opladt<br /> den rinder årle og silde<br /> og standser ej dag eller nat.<br /> Fra Golgatas høj den frembryder<br /> og farves af Jesu blod,<br /> igennem Jerusalem flyder<br /> den rene, hellige flod.<br /> <br /> 2. Og overalt hvor den kommer,<br /> omskiftes jorden derved,<br /> så vinter bliver til sommer,<br /> og strid forvandles til fred;<br /> imellem synkende grave<br /> og midt i ørkenens sand<br /> opvokser en paradishave,<br /> som er de levendes land.<br /> <br /> 3. Og når et sønderknust hjerte<br /> nedsænkes i flodens vand,<br /> så lindres dets lønlige smerte,<br /> så slukkes dets glødende brand.<br /> Her læges hver dødelig vunde,<br /> som synden i hjertet slår,<br /> her bliver de syge sunde,<br /> de blinde her synet får.<br /> <br /> 4. Du bange sjæl, som må drage<br /> i verden om uden fred,<br /> o, skynd dig at komme tilbage<br /> og bøj dig til kilden ned.<br /> Og, når du ned i dens vande<br /> er stegen med anger og tro,<br /> se, da skal du visselig sande,<br /> at her kan hjertet få ro.<br /> <br /> 5. Så takker vi dig, du kære<br /> højlovede frelsermand.<br /> Dig ske evindelig ære<br /> for livets, salige vand.<br /> Thi kilden, der glæder mit hjerte,<br /> fra dine vunder udrandt.<br /> og hvad der voldte dig smerte,<br /> deri jeg lægedom fandt.