1. Der bor en længsel i hvert bryst herneden,
en længsel og en higen efter freden.
Men ak, kun få kan hjertets længsel fatte,
de tror, den stilles kan ved verdens skatte.

2. Man søger fred i rigdom, glans og ære
og tænker: Hvad kan hjertet mer begære?
Men dybt derinde bor den samme længsel,
og hjertet græder i sit gyldne fængsel.

3. Så går man ud, hvor lyst og glæde vinker,
borttørrer tåren, som i øjet blinker;
man drømmer, man er glad, og øjet tindrer,
men længslen er der, intet den dog lindrer.

4. Da sukker hjertet, som det skulle sprænges ,
det kan ej selv forstå, hvorfor det længes.
Men det er Jesus, som på døren banker
og byder fred til hjerte og til tanker.

5. Ak, skal han da bestandig stå derude,
mens ufreds storme gennem hjertet tude?
Luk op for Jesus, stakkels syge hjerte,
så får du bod for savn og fryd for smerte!