1. Da Solen sank i Vesterled,<br /> og Sions bjerge lå<br /> i aftenrødens milde fred,<br /> et sælsomt syn man så:<br /> Da bragte de til Jesus frem<br /> de syge, store og små.<br /> Sin hånd han lægger ømt på dem,<br /> og sunde fra ham de gå.<br /> <br /> 2. Således samles vi just nu<br /> om dig, vor Mester kær.<br /> Om ej vort øje ser dig, du<br /> dog midt iblandt os er.<br /> Vi bringer som så ofte før<br /> vor synd, vor nød, vort savn.<br /> Os med din milde hånd berør,<br /> og slut os i din favn.<br /> <br /> 3. En kommer syg og tung i sind,<br /> af sorg og kummer mæt,<br /> og en er lam, en anden blind,<br /> og en af livet træt.<br /> Vi strækker ud i tro vor hånd<br /> til dig, som alt formår,<br /> vi rører ved dit klædebon,<br /> og kraft fra dig udgår.<br /> <br /> 4. Du, Sjælelæge, ser det alt,<br /> de skjulte hjertesår,<br /> som ej til nogen er fortalt,<br /> som ene du forstår.<br /> O, lad -mig få det svar fra dig:<br /> Jeg vil! Bliv ren, bliv sund!<br /> 0, sig det, Frelser kær, til mig,<br /> just nu i denne stund.